Love:
Garderforeningen
for Vejle og Omegn.
________________________
Stiftet 19. November 1913
§ 1.
FORMÅL.
Foreningens formål:
- at styrke kærlighed til regent, fædreland og
den kgl. Livgarde.
- at virke for landets værn på sagligt, upolitisk
grundlag.
- at sammenknytte og styrke kammeratlige
bånd blandt medlemmerne.
- at hædre og ære afdøde medlemmer.
§ 2.
OPTAGELSE. Som medlem af
foreningen kan optages enhver,
der har forrettet militær tjeneste ved den kgl.
Livgarde.
Kun ved simpel stemmeflerhed ved generalforsam-
lingen kan det afgøres, om en person ikke ønskes
optaget eller et medlem ønskes ekskluderet.
Optagelse sker ved henvendelse til bestyrelsen.
ÆRESMEDLEM. Til æresmedlem kan udnævnes
et medlem som
bestyrelsen finder har gjort sig særlig udmærket
ved arbejde i foreningen eller har vist særlig
interesse for foreningens arbejde.
§ 3.
KONTINGENT. Det årlige
kontingent fastsættes af en general-
forsamling.
Medlemmer der står i restance kan udmeldes.
§ 4.
MIDLER.
Foreningens indtægter og udgifter administreres
af kassereren, som er ansvarlig for det ajourførte
regnskab. Opsparede midler anbringes på betryg-
gende måde efter bestyrelsens skøn. Foreningens
ejendele opbevares på forsvarligt sted og skal være
brand- og tyverisikret. Foreningens frie formue kan,
efter bemyndigelse fra bestyrelsen, disponeres af
foreningens formand og kasserer i forening eller
hver for sig.
REGNSKAB.
Regnskabsåret er 01/11 til 31/10.
Årsregnskabet skal være afsluttet og revideret så
tidligt, at det kan fremlægges for generalforsamlingen.
REVISION.
De udvalgte revisorer er ansvarlige for revision af
det årlige regnskab.
§ 5.
UDMELDELSE. Udmeldelse sker
skriftligt til bestyrelsen. Ved over-
flytning til anden garderforening skal kontingentet
være betalt for indeværende helår.
§ 6.
MÆRKEDAGE. Medlemmers personlige mærkedage markeres af
foreningen efter de af bestyrelsen fastsatte retnings-
linier. 10, 25 og 50 års medlemskab honoreres med
hæderstegn. 40 og 60 års medlemskab honoreres
med bjælke.
§ 7.
AKTIVITETER. Bestyrelsen
arrangerer fester og andre aktiviteter for
medlemmerne. Ved specielle arrangementer kan også
pårørende deltage.
Emblemer og hæderstegn kan bæres ved foreningens
sammenkomster.
Bestyrelsen afgør i hvilke tilfælde foreningens fane
skal medvirke.
§ 8.
BESTYRELSEN. Bestyrelsen leder og
varetager alle foreningens anlig-
gender. Hvor lovene intet foreskriver, træffer bestyrel-
sen den fornødne afgørelse.
§ 9.
FORMAND.
Formanden sammenkalder og leder bestyrelsens møder
og drager omsorg for, at dens beslutninger protokolleres
og udføres. Han varetager foreningens ledelse. Dog går
hans myndighed ikke ud over, hvad der er vedtaget på
bestyrelsesmøderne. Under formandens fravær overtager
næstformanden hans funktion med samme ansvar.
§ 10.
MYNDIGHED.
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle
foreningens anliggender. Kun den kan give, forandre
eller ophæve love.
§ 11.
INDVARSLING. Ordinær
generalforsamling afholdes fortrinsvis på
stiftelsesdagen, hvortil indvarsling skal ske med 14
dages varsel. Forslag fra medlemmerne skal indgives
skriftligt til formanden senest 21 dage før generalfor-
samlingen.
§ 12.
BESTYRELSEN. Foreningen styres af 9
bestyrelsesmedlemmer, der
vælges af generalforsamlingen for 2 år af gangen.
I ulige år afgår 5 bestyrelsesmedlemmer i lige år 4.
Den valgte bestyrelse konstituerer sig med formand,
næstformand, kasserer og sekretær.
En suppleant og fanebærer vælges af
generalforsamlingen
for 2 år af gangen.
2 revisorer vælges af generalforsamlingen for 2 år af
gangen og afgår på skift hvert andet år.
§ 13.
BESLUTNING. Enhver
generalforsamlingsbeslutning vedtages med
simpel stemmeflerhed, undtagen lovændringer, hvortil
kræves, at to trediedele af de tilstedeværende stemme-
berettigede medlemmer stemmer derfor.
Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset
det fremmødte antal medlemmer. Skriftlig afstemning om
enkelte dagsordenspunkter kan begæres, hvis mindst
én af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer
ønsker det.
§ 14.
EKSTRA
Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af
ORDINÆR bestyrelsen
og skal sammenkaldes, når mindst 20 % af
GENERAL- medlemmerne
sender formanden skriftlig begæring
FORSAM- derom
samtidig med det motiverede forslag, der ønskes
LING.
behandlet. Indkaldelse sker som til ordinær generalfor-
samling.
§ 15.
OPLØSNING. Såfremt 4/5 af
(alle) foreningens medlemmer skriftligt går
ind for det, kan foreningen opløses, evt. sammenlægges
med anden Garderforening.
Derefter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor
der tages bestemmelse vedrørende foreningens aktiver og
effekter.
Disse love blev første gang vedtaget på generalforsamlingen d. 1.marts 1914.
Ændret på generalforsamlingen d. 19.november 1935.
Ændret på generalforsamlingen d. 18.november 1945.
Ændret på generalforsamlingen d. 17.november 1994.
Ændret på generalforsamlingen d. 19.november 2009.
Jens Erik Lassen Anders Buhl Ove Bech-Jørgensen
Kai Hansen Sven Aage Nielsen Svend Schönwald
Sigmund Sort Jens Palmelund Søren Overgaard